Ofte stillede spørgsmål

Tre vigtigste spørgsmål

Hvad er Miljøhverdag?

Miljøhverdag er pakkeløsninger leveret direkte til din dør, for at gøre din oplevelse bedst mulig. Du kan frit vælge mellem en lang række af de bedste produkter på markedet indenfor bæredygtige husholdningsartikler. Tilmed kan du også vælge om du vil modtage din miljøkasse fast eller blot prøve den for en enkelt gang. Vores produkter


Du kan se mere om vores forskellige muligheder her: Vores produkter

Hvad koster en miljøkasse fra Miljøhverdag?

Du bestemmer selv, hvad din miljøkasse skal koste. Du kan nemlig designe din miljøkasse lige som du ønsker det. Det er både en fordel for pengepungen og for klimaet. På den måde sikrer vi os nemlig, at du kun modtager det du vil bruge.


Derudover har vi en række gavekasser til en enhver lejlighed. Her kan du selv vælge om din gavekasse skal koste 100, 200 eller 300 kr, afhængigt af dit budget til modtageren. Kontakt os endelig på tlf: 24631036 eller på kontakt@miljoehverdag.dk, hvis du har specialønsker. 

Er alle kasser på abonnement?

Nej. I udgangspunktet er vores kasser delt op i to grupper. Abonnementskasser og gavekasser.


Abonnementskasserne er de kasser, som du selv er med til at designe og tilpasse til dine behov. Disse er i udgangspunktet på abonnement, hvor du selv vælger dit ønskede interval. Dog er det også muligt at vælge abonnementskasserne som engangskøb, hvis tvivlen skulle melde sig.


Gavekasserne er de kasser, som er sammensat til enhver begivenhed. De er fyldt med bæredygtige produkter, som er skabt til at inspirere. Gavekasserne er udelukkende engangskøb og fås derfor ikke på abonnement. 

Produkterne

Hvordan ved jeg at mine produkter er bæredygtige?

Når vi vælger produkter til vores produktsortiment er det altid med fokus på at finde produkter som har den optimale balance i mellem en lang række af vores kriterier. 


For os er bæredygtighed nemlig ikke bare at vælge det produkt, som er lavet af det rigtig materiale. Andre faktorer spiller også ind. Nogle af de følgende faktorer er derfor afgørende når vi undersøger og finder nye produkter:


  • Dansk produceret og kortest muligt transport

  • Materialer, sociale forhold og fokus på værdikæder
  • Nem og relevant brugsfunkton

Med blandt andet disse tre fokuspunkter håber vi at opnå et produktsortiment, som lever op til de strengeste bæredygtighedskrav og samtidig nemt kan indgå i en travl hverdag.  

Hvor kan jeg læse mere om de forskellige produkters funktion?

Du kan læse mere om alle vores produkter i vores produktkatalog her.


Derudover kan du danne dig et større overblik over hele vores produktsortiment og de forskellige produkter, som vi tilbyder til din miljøkasse. Det kan du gøre her.


Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål til forskellige produkters funktion eller produktionsforhold.

Kommer der nye produkter?

Vi opdaterer hele tiden vores produktsortiment. Er der et bestemt produkt du producerer eller kender til, som du gerne vil have inkluderet i produktsortimentet, så kontakt os via mail på kontakt@miljoehverdag.dk. Vi er altid åbne for jeres forslag og kommentarer

Levering

Hvornår bliver min kasse leveret?

Hvis du har købt en af vores abonnementskasser, vil du altid få sendt din miljøkasse hjem til dig den samme tid hver måned. Vi sender alle abonnementskasser afsted den 1. i hver måned, og du kan derfor forvente at få din miljøkasse indenfor 2-5 hverdage.


Hvis du har købt en gavekasse, sender vi din kasse afsted umiddelbart efter dit køb. Gavekassen vil derfor kunne forventes på leveringsadressen 2-5 hverdage efter dit køb

Hvordan gør I leveringen så bæredygtig som mulig?

Fragt og levering er en essentiel del af Miljøhverdags forretninger og derfor selvsagt et punkt som vi hele tiden forsøger at optimere i forhold til bæredygtighed.


Derfor har vi lavet følgende tiltag:


  • I området omkring Silkeborg, Bjerringbro, Kjellerup og Viborg, bliver alle kasser leveret af handicapborger, som vi har lavet specialaftale med

  • Alt vores andet fragt er klimakompenseret


  • Vi arbejder på at udvikle transportruter med elbiler, som vil blive rullet ud i takt med at vi bliver flere  

Hvad gør jeg ved min kasse og emballage?

I vores miljøkasse er der intet plastikemballage og du kan derfor smide næsten al din brugte emballage direkte i papgenbrugscontaineren.


Din trækasse fra Miljøhverdag har mange anvendelsesmuligheder. Du kan blandt andet benytte dem som bogreol, brændeskjuler, kartoffelkasse eller mange andre ting. Ser mere på vores sociale medier for inspiration

Abonnementskasser

Kan jeg redigere i min miljøkasse?

Ja. Du kan redigere lige så tosset du vil i din miljøkasse fra måned til måned. Du kan redigere din miljøkasse ved at logge ind på vores side og se dine kommende leveringer. 


Fem dage inden din næste kasse bliver sendt, sender vi dig en mail med direkte link til at redigere, pause eller opsige din miljøkasse.

Kan jeg pause mit abonnement i tilfælde af ferie el. lign. ?

Ja. Du kan pause dit abonnement i en periode eller du kan springe bestemte måneder over. Alt dette styrer du ved at logge ind på vores hjemmeside og trykke "Adminstrer abonnement" 

Kan jeg opsige mit abonnement?

Ja. Selvom miljøkassen er en abonnementsordning, har vi ingen binding. Det betyder, at du til enhver tid kan vælge at stoppe dit abonnement

Du kan afmelde eller pause dit abonnement via dette link. 


Fra den dag, vi deaktiverer dit abonnement, vil du ikke blive trukket for flere miljøkasser. Den sidste miljøkasse, du modtager, vil således være den, du sidst har betalt for inden din opsigelse


Vi gør opmærksom på, at ønsker du at opsige dit abonnement fra den kommende måned, så skal vi venligst modtage din udmeldelse inden d. 28. i den aktuelle måned. Ønsker du f.eks. at opsige dit abonnement fra juli af, så skal vi venligst modtage din udmeldelse inden d. 28. juni.


Alt dette håber vi selvfølgelig ikke bliver nødvendigt ;)

Gavekasser

Er gavekasserne også på abonnement?

Nej. Gavekasserne er ikke på abonnement. Gavekasserne er derimod tænkt som den perfekte gave til en du holder af. Derfor kan du bestille en gavekasse til en du holder af, som en inspiration til hverdagen.

Kan jeg bestille en gavekasse direkte til modtageren?

Ja. Du kan godt bestille en gavekasse direkte til modtageren. Du skal blot skrive modtagerens adresse i leveringsoplysninger når du bestiller. Så skal vi nok sende den til det rigtige sted.

Kan jeg sammensætte en specialgavekasse?

Du kan vælge mellem en gavekasse til 100, 200 eller 300 kr. De er allerede som standard på hjemmesiden. Ønsker du en specialdesignet kasse kan du enten sammensætte en abonnementskasse og bestille den som engangskøb eller også kan du kontakte os og lave en aftale. 


Det gælder også hvis du ønsker flere gavekasser eller godt kunne tænke dig en specialfirmagave til dine medarbejdere. Vi er meget villige til at lave sådanne aftaler og I skal ikke tøve med at kontakte os på tlf: 24631036 eller på kontakt@miljoehverdag.dk

Fandt du ikke svar på det du søgte? Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf: 24631036 eller på mail kontakt@miljoehverdag.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!